Gå til hovedindhold

Når dit barn skal starte i skole

Forældre til kommende skolestartere inviteres til infomøde på skolen i forbindelse med, at der åbnes for indskrivning i oktober

  • Læs op

Indhold

    Hvert år i oktober måned afholder skolen informationsmøde for forældre til børn, der skal starte i 0. klasse til august.

    Infomøde for skolestartere til august 2024, er mandag d. 2. oktober 2023 kl. 16.30 - 17.30 i Rosenvangskolens aula.

    Vi håber at se alle forældre med bopæl i skoledistriktet, men forældre fra andre distrikter, der overvejer at søge Rosenvangskolen, er også meget velkomne til at møde op.

    Vi vil gerne give mulighed for, at børnene kan komme med på skolen. Derfor vil der i vores børnehaveklasser være børnehaveklasseleder og pædagoger, som laver forskellige skoleaktiviteter for børnene, mens alle forældrene er til informationsmøde i aulaen.

    Her vil vi fortælle om Rosenvangskolen, og hvordan vi driver skole. I vil som forældre også høre en masse praktisk om skolestart og overgangen fra dagtilbud til skolen, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

    Skal dit barn starte på Rosenvangskolen, bliver I inviteret til endnu et informationsmøde i juni hvor I kommer til at møde de lærere og pædagoger, der vil tage imod børnene og give dem en god start på skolelivet.

    Indskrivning for skolestartere

    Indskrivning til kommende skoleår foregår digitalt hos Aarhus Kommunes Pladsanvisning fra 2.oktober til ultimo december.

    Læs alt om digital skoleindskrivning på Aarhus Kommunes Pladsanvisnings hjemmeside

    Sidst opdateret: 14. november 2023