Gå til hovedindhold

Generelt om undervisning hos os

Vores arbejde med elevernes faglige udvikling tager udgangspunkt i vores værdier:

Vi tror på, at læring og trivsel går hånd i hånd og er hinandens forudsætninger.

Hvis man skal lære noget, er det nødvendigt at man har det godt - er i trivsel, men på den anden side kan man ikke være i trivsel, hvis ikke man lærer noget, når det vi er sammen om, er at lære.

Indhold

    Vi ser og anerkender hver enkelt elev


    Vi fokuserer på elevernes styrker, kompetencer og potentialer og arbejder målrettet for, at de udvikler sig både fagligt og socialt. Hos os er fællesskabet centralt – alle skal opleve at høre til, både i klassen og på tværs af årgangene.

    Rosenvangskolen bygger på en stærk faglig tradition


    Vi prioriterer faglig udvikling på alle niveauer, og vi har faglige forventninger til hver enkelt elev. Samtidig fokuserer vi på elevinddragelse og demokratisk dannelse. Vores mål er at skabe en skolegang, der er glædesfyldt, udviklende og giver alle elever mulighed for at opnå viden, færdigheder og kompetencer, der gør dem klar til livet efter folkeskolen. Alle børn har ret til at komme i skole og – uanset forudsætninger – være i læring og trivselsmæssig udvikling.

    Organisering og samarbejde


    Undervisningen er organiseret i årgangsteams fra 0. til 9. klasse. Teamet følger i tæt samarbejde med forældrene det enkelte barns faglige og sociale udvikling. Gennem hele skoleforløbet afholdes løbende samtaler, hvor skole og hjem sammen aftaler eventuelle indsatser og fokusområder. Den gode skole skaber vi sammen!

    Meddelelsesbogen og skole/hjem samarbejde

    Alle børn har en meddelelsesbog, som opdateres løbende. Den danner grundlag for dialogen ved forældre- og elevsamtaler og sikrer et godt overblik over- og et afsæt for dialog vedrørende elevens faglige udvikling igennem hele skoleforløbet.

    Læringskonferencer

    På udvalgte årgange afholder vi læringskonferencer, hvor vi tæt følger elevernes faglige progression. Her understøtter og kvalificerer vores dygtige læringsvejledere den faglige undervisning på klasse- og elevniveau.

    Sidst opdateret: 8. januar 2026